Efterfødselstræning er noget, de fleste er meget bevidste om, der skal til, når man har født.
Desværre kan det være rigtig svært at finde tiden til træning, når hverdagen består af søvnløse nætter, vasketøj, evig jagt på søvn og en babys mange behov, der skal dækkes 24/7. Men med SOLHEIMs online træningsforløb kan vi gøre træning efter fødsel eller træning efter kejsersnit nemt for dig.
Mange har en tendens til at have fokus på vægttab og knibeøvelser efter en fødsel. Men efterfødselstræning kan og bør være mere end det. I SOLHEIMs efterfødselsforløb får du funktionel træning af hele kroppen, samtidigt med at du får styrket din bækkenbund. Og det hele foregår online, så du fuldkommen kan tilpasse træningen til din hverdag.
Vores mission er at frigive mere tid til dig i hverdagen, så du kan have fokus på at skabe mere omsorg for dig selv, din krop og din baby.
De resultater, vi skaber med online efterfødselstræning, opnås ved at genopbygge din krops styrke, din kernes funktion og tilliden til din krop. Men du vil også opdage, at du kan få en stærk, velfungerende krop med mindre træning, bedre bevægelse og mere fokus på kvaliteten i den træning, du laver. Derfor er specifik viden om kvindekroppens anatomi en del af vores online træning efter fødsel. Også selvom det er vægttab efter fødsel, der er dit hovedmål.
Vores højeste mål er at give dig:
- En kerne, der fungerer, så du kan leve et aktivt liv med en bækkenbund, der holder tæt, og en mave, der ligner sig selv.
- Viden om, hvordan du både kan træne og bevæge dig, imens du styrker din kernes svageste område.
- Mindre træning, men med højere kvalitet.
- Teknikkerne, der gør, at dit bindevæv bliver stærkere, imens muskler i mave, ryg og bækken gør deres arbejde.
Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med træning efter fødsel (FAQs)
Lysten til at genoptage træningen efter en fødsel kan være stor. Men det er altid en god idé at fare med lempe, så du ikke risikerer at drive rovdrift på din krops ressourcer for tidligt. Din krop har gennemgået en kæmpe omvæltning og har brug for at komme sig, og du vil derfor ikke være i stand til at klare det samme som før fra dag 1.
Faktisk kan for tidlig og for hård træning have den modsatte effekt end den ønskede og tilmed sende din restitution tilbage til start. Eller endnu værre: forværre din nuværende tilstand og resultere gener som inkontinens eller nedsunken urinblære eller livmoder.
Det er individuelt, hvornår du må begynde med at træne efter en fødsel. Din krop trænger til hvile og tid til at hele. Nogle aktiviteter er hårdere for krop end andre. F.eks. anbefales du at vente mindst 3 måneder med at løbe.
Det er en rigtig god idé at tale med din sundhedsplejerske eller læge ved dit 6-8 ugers tjek, inden du kaster dig ud i træningen. Du kan dog lave blide øvelser, der aktiverer din bækkenbund sammen med åndedrættet allerede få dage efter fødslen. Og du kan gå kortere ture og bygge gradvist op med blide øvelser.
Efter en fødsel må du gerne starte op med knibeøvelser få dage efter fødslen. Det gælder også, selvom man har født ved kejsersnit. Knibeøvelser er de første øvelser, du må lave, og du må gerne aktivere bækkenbunden på en udånding, så du blidt vækker samspillet med resten af din kerne.
Det er vigtigt at give kroppen hvile og tid til at hele efter en fødsel. Som nybagt mor kan det godt tage nogle uger, før du gradvist kan øge dit aktivitetsniveau – alt efter hvordan du har det.
Både mavemuskler, bækkenbund og kroppens støttesystem omkring livmoderen har brug for tid til at komme sig. Det er normalt, at det tager 2-3 måneder, før du igen træner med let belastning og er fysisk aktiv.
Sådan foregår efterfødselstræningen i SOLHEIMs onlineforløb
Når du tilmelder dig SOLHEIMs onlineforløb, vil du automatisk modtage en motivationsmail, der introducerer dig til forløbet, så du kan komme godt fra start. Selvom forløbet har en naturlig progression, er det tilrettelagt således, at det fuldkommen kan tilpasses din hverdag.
I SOLHEIMs onlineforløb indgår der hjælpevideoer og hjælpemateriale til alle aspekter af træningen, dine hverdagsbevægelser og hjælp til øvelserne i hvert modul. Disse redskaber kan du bruge efter behov.
Du vil blive grundigt vejledt i hver enkelt film. Og du kan desuden finde ekstra vejledning til hvert modul, hvis du skulle få behov for det. Undervejs vil du få løbende vejledning i, hvordan du skal forholde dig til din mave eller bækkenbund, og hvornår du må gå videre til næste træningsprogram.
12 tilpassede moduler og mulighed for overbygning
SOLHEIMs onlineforløb består af i alt 12 moduler. Alle deltagere på onlineforløbet begynder med modul 1 – uanset tidligere træningserfaring. For os er det essentielt, at du fra start er bevidst om at aktivere din bækkenbund og kerne, så du får fuld valuta af øvelserne ved at lære at benytte de korrekte bevægemønstre. Både i forbindelse med træning og i din øvrige hverdagsbevægelse.
Hvis du ønsker at bygge på med endnu mere styrke og intensitet, har du mulighed for hoppe på vores udvidede VIP-forløb, hvor du finder yderligere 9 moduler. Dette forløb er ideelt til dig, der drømmer om at kaste rundt med kettlebells og få mere belastning i øvelserne.
Få personlig sparring i vores onlinefællesskab
I forbindelse med SOLHEIMs træningsforløb er det også muligt at modtage gratis vejledning over Microsoft Teams, hvor der er kamera på. Her vil Elin svare på dine spørgsmål, og der er desuden mulighed for at kigge på og gennemgå konkrete udfordringer eller spørgsmål til træningen.
Hvis du ønsker det, kan du også blive en del af vores lukkede onlinefællesskab på Facebook, hvor alle de kvinder, der følger SOLHEIMs onlineforløb, deler erfaringer og giver kærlig støtte. I Facebookgruppen svarer Elin på alle de spørgsmål, der måtte finde vej til forummet.
Hvor længe varer SOLHEIMs efterfødselstræning?
Det tager knapt 9 måneder at gennemføre alle modulerne i SOLHEIMs onlineforløb, hvis alt kører på skinner. Og allerede efter 6 uger vil du kunne mærke en forskel i form af klogere og mere bevidste bevægelsesmønstre. Og efter cirka 12 uger vil du kunne bevæge dig mere stærkt.
Selvom forløbet er tilrettelagt til at vare i underkanten af 9 måneder, er hverdagslivet sjældent uden bump på vejen, der kan sende en ud af kurs. Men det skal du ikke frygte for. Forløbet venter på dig, og du kan skrue ned for træningsmængden i perioder, hvor du har brug for at gå lidt langsommere frem.
De daglige træningspas i de første 3 moduler varer cirka 10-15 minutter. Og her har du naturligvis også mulighed for at skalere ned, hvis behovet opstår. Fra modul 4 og frem vil du skulle forvente træningspas med mere intensitet omkring 3-4 gange om ugen. Men du kan også fastholde de kortere, daglige træningspas, hvis det passer bedre ind i din hverdag.