Nyhed! Nu kan du selv booke en tid i klinikken – se mere her

 

Konkurrenceklatring som nybagt mor – og med delte mavemuskler (rectus diastase)

Konkurrenceklatring

NOVEMBER 11 / ELIN SOLHEIM

Konkurrenceklatring som nybagt mor – og med delte mavemuskler (rectus diastase)

Bomstærk med delte mavemuskler?

Jeg er så heldig at arbejde med kvinder, som prioriterer det virkeligt højt at få kroppen til at fungere igen. Både som nybagt mor og når der er mange år siden de blev mødre

Susanne Kähler er en af dem. I 2015 fik hun som nybagt mor en høj placering i Danmarksmesterskabet i ruteklatring. 1,5 år senere opdagede hun, at hun ikke bare var blevet mor. Men at hun også var blevet indehaver af mavemuskler, der ikke fungerede. Hun havde udviklet delte mavemuskler (rectus diastase)

Susanne Kähler fortæller:

Som nybagt mor gik der et par måneder med efterfødselstræning, før jeg fik grønt lys til at træne som før

“Jeg skulle bare mærke efter i min krop og ikke opleve gener. Jeg skruede derfor op for træningen. I løbet af det første år efter min første fødsel kunne jeg klatre og konkurrere stort set på samme niveau, som før jeg blev gravid. Det var fantastisk!
Til trods for en tilsyneladende bomstærk krop følte jeg dog i visse bevægelser, at min kerne var svag
Den kunne svigte pludseligt, og til trods for masser af træning blev jeg ikke stærkere.
Jeg mærkede det især, når jeg skulle arbejde i visse klatrestillinger. Især der, hvor jeg skulle spænde op i hele kroppen, og hvor der var maksimal belastning på mave og kerne. Nogle gange oplevede jeg, at jeg pludseligt ikke kunne holde spændingen i min kerne, når jeg trænede styrke, selvom resten af min krop fint kunne følge med belastningen.
Jeg genvandt aldrig helt min form sammenlignet med før fødslen. Det viste sig desværre også, at jeg efter 1 1/2 år stadig havde delte mavemuskler (rectus diastase). Det gjorde mine præstationer svingende, fordi jeg ikke havde samme kontrol og styrke i bevægelserne, når hele kroppen skulle spænde op.
At lytte til den svageste del
Som aktiv idrætsudøver er jeg vant til at stole på min krop, men jeg er også vant til at kunne presse den.
Den afgørende forskel for mig fra jeg stod som nybagt mor til nu har været at opdage dette:
Det er så vigtigt at ikke gå hurtigere frem, end hele kroppen er klar til. Også selvom nogle kropsdele hurtigt bliver stærke. Fx kunne mine arme noget, som min mave ikke var klar til, efter jeg havde født.
Og det gør, at jeg her efter min anden fødsel med SOLHEIMs onlineforløb er langsomt på vej tilbage til klatring.
Manglede vejledning og viden
Jeg syntes, jeg tog mine forhåndsregler efter første fødsel. Både ved at opsøge viden og ved at trække på egen faglighed og erfarne efterfødselstrænere.
Men jeg tror, jeg ville have helet hurtigere og bedre, hvis jeg dengang havde fået mere specifik vejledning i, hvordan genoptræningen skulle skride frem. Og samtidigt målrettes de krav, som min sport stiller til min krop. Især det at lave en sikker overgang fra den almindelige efterfødselstræning, man tilbydes, til den mere krævende træning.
Nu har jeg mere forståelse for, at jeg skal træne sikkert og langsomt henimod de fysiske arbejdskrav, som klatring stiller. Der skal tages højde for, at mavemusklerne efter en fødsel nænsomt skal hjælpes tilbage til deres styrke og funktion.”

Alle har en Rectus Diastase i 3. trimester

Der skal gøres noget særligt og ekstra, hvis maven ikke er på vej til at hele 8 uger efter fødslen

Denne gang er Susanne godt på vej til at returnere sikkert til klatring igen.

Hvis du har født, selvom det efterhånden er mange år siden, og din mave ikke opfører sig, som den gjorde engang.

Eller:
Hvis din mave ikke responderer på træning, som den engang gjorde:

Så kan du få hjælp med min bog KVINDE BEVÆG DIG STÆRK – Slut med junktræning , og her I SOLHEIMs onlineforløb.