Nyhed! Nu kan du selv booke en tid i klinikken – se mere her

 

Anbefalinger

SOLHEIM gør træning til en holdbar del af kvinders hverdag

Kunderne siger om SOLHEIMs onlineforløb...

Pernille, mor til 3

Hjemmetræning med SOLHEIM

Jeg er på modul 7 nu, efter min tredje fødsel.
Jeg kendte ikke til SOLHEIMs onlineforløb efter de to første fødsler.
Men jeg er og har altid været aktiv og stærk.

I anden graviditet havde jeg også bækkenløsning under graviditeten. Og jeg oplevede især efter denne andenfødsel, at min kerne og bækkenbund var svag. De blev ikke ‘sig selv’ igen med knib og min almindelige træning, sammenlignet med første fødsel. Jeg fik sågar trænet mig til et brok i mavens linea alba (mavens langsgående midtlinje som består af bindevæv mellem de to dele af six-pack musklen, red.).

Efter denne fødsel havde jeg let inkontinens længe efter fødslen, tyngdefølelse i bækkenet ved længerevarende og/eller hårdt arbejde og løb, og forhøjet tendens til lænde- og rygsmerter.  Jeg fik også konstateret delte mavemuskler lang tid efter anden fødsel.

Mens jeg var gravid tredje gang, satte jeg tidligt ind med ‘smart’ træning med 7-minute-workout-app. Jeg kendte ikke til dit univers på det tidspunkt, men jeg lavede almindelige gulvøvelser inspireret af 7-minute-workout-app’en (forskellige lunges, squats, armøvelser, sideplanker, bird/dog, stående maveøvelser, armøvelser tilpasset af mig selv ift intensitet og øvelsestyper under hensyntagen til bækken og de delte mavemuskler). Jeg formåede på den måde at holde den ellers tilstedeværende bækkenløsning en armslængde fra livet og opretholdt et højt, aktivt funktionsniveau helt frem til fødslen.

Efter tredje fødsel startede jeg tidligt og blidt op med den ‘smarte’ 7-minut-app træning igen.
Men ca. 10 mdr. efter fødslen blev jeg bekendt med SOLHEIMs onlineforløb, og startede på det.

NU tog det fart med at få samlet de delte mavemuskler og få en helt anden grundlæggende styrkefølelse tilbage i kernen.

Resultat efter at følge onlineforløbet:
Tyngdefornemmelse og inkontinens er forsvundet helt.

Ved siden af SOLHEIMs onlineforløb træner jeg løb og anden gulvtræning uden vægte, og har en aktiv hverdag med gang, cykling og småbørn (4 år og 1 år, og et barn som vi desværre mistede). I sommers trænede jeg også tung vægttræning uden problemer!

Se hvad andre kvinder siger om onlineforløbet

Min diastase skrumper endelig!

Jeg har oplevet stilstand i den nederste del, der siden efteråret sidste år stædigt har holdt fast i tre fingre. I sommers slap jeg mit tupler forløb (bælte) til fordel for din træning. Nu er den på knap 2 hvis vi skal være meget krakilske. Jeg kan nu ikke få fingrene ned mellem kanterne mere fordi bindevævet er blevet så meget stærkere. 
Jeg er bare så glad for at der endelig sker noget!

Mor til 2

Træning for kvinder

De profesionelle siger om SOLHEIMs onlineforløb...

"Jeg havde en af de større grad 3-bristninger under min fødsel for 6 år siden og de frarådede mig faktisk at føde vaginalt for 1,5 år siden. Jeg takkede dog pænt nej til kejsersnit. Jeg var kommet langt med træning og stolede på at jeg kunne komme mig godt efter endnu en fødsel.

MEN de sidste 6 år har jeg ikke kunne hoppe, hverken på gulv eller i trampolin med min datter. Jeg ved du ikke anbefaler, at man har som ultimativt mål at hoppe i trampolin, men det har så stor værdi for mig, der altid har dyrket gymnastik, at jeg kan hoppe med mine børn, bare 5 minutter uden nogen større udskejelser. Jeg har ikke det store behov for at løbe.

Men når jeg underviser, har jeg brug for at kunne vise et hop, og det har virkelig hæmmet mig, at jeg ikke engang kunne hoppe til Bom Tjikka Bom med Kaj og Andrea eller vise et enkelt op-hop i minitrampolinen, så de ved hvad de skal.

Men det kan jeg nu! Uden at jeg har gjort andet end at fokusere på dine principper og træne så optimalt som muligt, med fokus på kroppens indre styrke og kerneaktivering. Jeg kan holde mig når jeg skal på toilettet, og i går kunne jeg vise hvordan jeg gerne ville have pigerne til at hoppe hen af en airtrack med spændt krop, og jeg kunne vise en dans pigerne havde lavet, foran deres forældre, uden dryp! Jeg var næsten grædefærdig af glæde, da det efter hele gymnastiktimen, gik op for mig, at jeg ikke en eneste gang havde være bange for at tisse igennem.

Så tak. Tak for dig og din tilgang til kroppen efter fødsel!"

Mor til 2

"Jeg har tidligere haft abonnement hos dig et års tid. Derudover har jeg haft en enkelt konsultation hos dig. Jeg har jo været SÅ glad for begge dele.

Der har været så god effekt af træningen for mig, at jeg er gået fra at have problemer med at spille tennis for et år siden, til at jeg nu kan spille 4-5 gange om ugen - uden problemer. Jeg har hver gang jeg spillede tennis brugt nogle stående opvarmningsøvelser fra onlineforløbet med fokus på lænd og underliv (få det godt aktiveret), og strækkene til efter træning.

Desuden blev min mave bare så pæn igen. Jeg havde ingen betænkeligheder ved bikini i sommers, og var ret fast i diastasen (de delte mavemuskler) allerede inden jeg skruede op for tennis. Jeg benytter også motionscykel (oprejst stilling) som puls træning og lærte at svømme crawl, som også var fantastisk vintertræning for mig.

Jeg kan også supplere med, at jeg aldrig før har været så trofast mod et træningsprogram, fordi jeg hurtigt kunne mærke at det gjorde så godt for mig og var så simpelt/enkelt at benytte i en travl hverdag! Flere af modulerne var jeg så glad for, at jeg har gennemført dem flere gange end minimumskravet."

Førstegangsmor