Nyhed! Nu kan du selv booke en tid i klinikken – se mere her

https://www.elinsolheim.dk/blog/blog/hvor-meget-traening-er-ok-naar-du-er-gravid-eller-er-blevet-mor

[

Aug 19 / Elin Solheim

Hvor meget træning er ok når du er gravid eller er blevet mor?

Write your awesome label here.

Lad os tale om det: Træning når du er gravid{COMMA} eller har født

For hvor går grænserne egentligt mellem overtræning og sundt aktivitetsniveau{COMMA} mellem gåture og løbetræning{COMMA} mellem hensynstagende træning og sygeliggørelse af graviditet?

En nybagt mor der eeeelsker at løbetræne skrev til mig forleden:
‘Hvor ville jeg ønske jeg havde haft dig med i min rygsæk da jeg for 2 år tilbage (med vores første) stod og dødløftede 110 kg dagen før jeg fødte!! Så havde jeg passet mere på min bækkenbund.’
Erfaringer har det med at skabes mens vi går… og blive relevante. Og i går tog jeg derfor mod til mig for at se dokumentaren om JERNKVINDEN {COMMA} lige efter at hun{COMMA} Michelle Vesterby blev nr. 5 ved Ironman Copenhagen (TV2).

Det er en dokumentar der lægger op til debat – men jeg blev dog positivt overrasket over{COMMA} at nuancerne alligevel fyldte en del. For der er meget andet der kan blive vigtigere for en{COMMA} end ens fysiske præstationer{COMMA} når man skal være – eller allerede er – mor.

Det vigtige perspektiv der efter min mening mangler{COMMA} er dette:

Lige meget hvor fantastiske{COMMA} stærke og kapable vi kvinder er{COMMA} og hvor langt ligestillingen er nået i alle facetter af livet{COMMA} kan vi kvinder ikke løbe fra vores anatomi. En anatomi der gør at vi kan bygge{COMMA} bære og føde et barn{COMMA} men som også kommer med nogle omkostninger. Omkostninger i form af vævsegenskaber{COMMA} hvor fysiologi skaber forandringer i dette væv på kortere og længere sigt. Og løber vi fra dette vigtige aspekt af vores foranderlige og præstationsvillige krop{COMMA} kan vi risikere at netop selv spænde ben for at kunne netop det – at kunne løbe. Eller hoppe{COMMA} danse{COMMA} lege og være aktiv.

For træning når gravid{COMMA} eller det{COMMA} at tage sig god tid til at komme form igen efter en graviditet (selv mange{COMMA} mange år efter) handler ikke om at man ikke tror på alt det kvinder kan{COMMA} eller at man ikke ved{COMMA} at kvinder er seje og stærke. Det handler om{COMMA} at vise hensyn og give kroppen det{COMMA} den skal bruge for at komme sikkert på den anden side af de store forandringer. Måske med nogle permanente omkostninger.
Men det{COMMA} ved jeg{COMMA} er der ikke høj status i at sige højt i disse dage.

”Du er ikke syg{COMMA} du er gravid!”

Den kommentar tror jeg mange af os har hørt i forskellige sammenhænge hvis vi har været usikre på hvad der er ok under en graviditet.

Men det{COMMA} at forholde sig til sin forandrede krop under og efter en graviditet behøver ikke handle om at sygeliggøre det{COMMA} at være gravid. Men fysisk præstationsræs og kropsdisciplinering – når det bliver mere en religion end et sundt aspekt af ens liv – kan udvikle sig netop det en sygdom og en tvangsmæssig tilgang til træning og fysisk aktivitet.

Landet ligger midt imellem

Jeg håber at vi i debatten kan sætte fokus på{COMMA} at der er et land mellem Ironman og sofa. Og at der er et land mellem kvinden der kan alt og kvinden der er doven og selv er ude om sin passive livsstil og fysiske gener.

Derfor har jeg en take-home-message til dig{COMMA} kære seje{COMMA} stærke mor og søster:
  • Det handler ikke nødvendigvis om{COMMA} at du ikke har gjort nok{COMMA} eller trænet flittigt nok{COMMA} eller rigtigt nok{COMMA} eller hårdt nok. Heller ikke nødvendigvis om at du ikke har lavet knibeøvelser nok{COMMA} hvis du endnu ikke løbetræner eller har genoptaget alle dine tidligere fysiske aktiviteter fra før du blev mor.
  • Der kan være gode grunde til{COMMA} at din krop skal træne anderledes{COMMA} mere hensynstagende og mere med fokus på at at få din krop og din kerne især til at fungere{COMMA} inden du øger intensiteten og aktivitetsniveauet.
  • 50 % af hos har organer i underlivet der er nedsunkne og mangler støtte efter vi har født.
  • Knapt 45 % er inkontinente så sent som 7 år efter de sidste gang fødte.
  • 40 % Har stadigvæk en Rectus Diastase 6 måneder efter de fødte

Alle sammen tegn på{COMMA} at kernen – som skal fordele al belastning i kroppen – ikke fungerer. De nyeste retningslinjer omkring løb efter fødsel viser data der bekræfter at selv 1 år efter en fødsel er forholdene i bækkenets bund endnu ikke 100% tilbage til normalen.
 Vi kvinder er verdensmestre i at føle skyld og skam over at kroppen ikke kan levere det samme fysisk aktive liv når vi er blevet mødre. Og vi{COMMA} sundhedspersonalet{COMMA} er verdensmestre i at fortælle kvinder{COMMA} at de bare skal knibe noget mere.

MEN:

  • Vi har en pligt til at forberede kvinder bedre på kroppens forandringer i forbindelse med graviditet{COMMA} fødsel og barsel.
  • Vi har en pligt til at informere kvinder bedre og vejlede dem bedre i hvordan de bygger sin krop op igen efter en graviditet{COMMA} så de kan forholde sig klogt og kritisk til nutidens fysiske ideal {COMMA} og få det aktive liv de ønsker med en krop der er klar til det.Vi har en pligt til at informere kvinder bedre og vejlede dem bedre i hvordan de bygger sin krop op igen efter en graviditet{COMMA} så de kan forholde sig klogt og kritisk til nutidens fysiske ideal {COMMA} og få det aktive liv de ønsker med en krop der er klar til det.
Som de gør i Frankrig{COMMA} og som de kommer til at gøre i British Columbia i Canada{COMMA} fordi kloge kvinder siger at sådan skal det være.

Det værste der kan ske

For det værste der kan ske{COMMA} er at historien om Michelle Vesterby bliver et ideal for hvad kvinder bør kunne{COMMA} når den ikke bør være det. For en mors velfungerende krop handler om mere{COMMA} end at gennemføre den hårde træning som skal til.

Jeg lagde mærke til{COMMA} at det der spændte ben for Michelle var løbet i den Ironman hun deltog i. Og at det er løbetræningen der har været udfordret.
Og det er netop en af de high-impact belastninger som vi kvinder skal gå til med klog træning{COMMA} og tålmodighed – hvis vi vil have en stærk{COMMA} velfungerende krop og især kerne – der kan bære en selv og alle vores børn inde i og udenfor maven.
Se blogindlæg om hvordan du ved du er klar til at løbe her
Se blogindlæg om nye retningslinjer for løb efter graviditet her
Se flere indlæg om at gå{COMMA} når du ikke kan eller bør løbe her.

Se hvordan jeg vejleder en nybagt mor her:

”Jeg er den glade følger at dit træningsforløb og jeg elsker det.

Samtidig ELSKER jeg at løbe! Som nævnt for dig tidligere har jeg et prolaps (det er bindevævet der er strukket{COMMA} bækkenbunden har jeg fin kontrol over)

Jeg var på min første lunte tur i dag efter min fødsel for 11 uger siden. Og kunne nemt mærke en øgede tyngde fornemmelse. Lægen siger jeg ikke kan forværre prolaps.

Men jeg kommer i tvivl da alle siger noget forskelligt min tidligere gynækolog sagde jeg sagtens kunne løbe evt. Med et pessar (som jeg har skulle det være) Jeg bliver dog sådan i tvivl – at løbe eller ikke at løbe.

Og jeg tænker dig som en af dem der har allerbedst styr på det.

Hvad er dine tanker? Jeg vil så inderligt gerne løbe ?”

Mit svar:

”Jeg kender godt det med at elske at løbe{COMMA} og så have virkeligt svært ved at skulle undvære det en periode…det er ikke nemt.

Men jeg vil bekræfte det jeg ofte siger – at hvis du elsker at løbe{COMMA} og du har tænkt dig / lyst til at kunne løbe hele livet – så skal du være fornuftig lige nu. Det er stadigvæk MEGET tidligt efter din fødsel{COMMA} og det{COMMA} at have et prolaps{COMMA} samt tyngdefornemmelse ved løb er en kontraindiaktion. Altså det betyder{COMMA} at belastningen ved løb lige nu ikke er gavnlig.

Lægers perspektiv er mest evidensbaseret og mindre funktionelt. Jeg vil tro at den vejledning du har fået bygger på{COMMA} at der ikke er lavet studier og evidens på lige præcis forværrelse af prolaps ved lige præcis løb{COMMA} lige præcis efter fødsel – og det er evidens læger anbefaler ud fra. Så hvis der ikke er forsket i det{COMMA} er der ikke evidens for at lade være – og så er det det{COMMA} de siger. Giver det mening?

Men funktionelt og biomekanisk{COMMA} hvis vi forholder os til kræfterne på spil. og de de kliniske erfaringer og retningslinjer vi har – så skal du opbygge mere stabilitet i dit væv inden du løber. Er du fornuftig nu{COMMA} og ikke udøver højt impact der skubber med tyngdekraften yderligere nedad ved løb -mens det trænger til at hele – kan du faktisk opleve at din nedsynkning forsvinder{COMMA} fordi dit væv lige nu og i mange måneder frem er igang med at genopbygge sin arkitektur og styrke. De næste 1-2 år {COMMA} faktisk. Som betyder at du til den tid{COMMA} kan løbe og træne uden problem. Men udsætter du vævet lige nu for kræfterne der skubber yderligere nedad{COMMA} sætter du vævet på overarbejde igen…

Så jeg vil anbefale dig at læse mine blogindlæg om dette:

Er du klar til at løbe?

Læs mere om anbefalingerne her

Og at du lige nu går{COMMA} træner funktionelt som du allerede gør – og glæææææder dig over at være på vej{COMMA} til at kunne løbe med en stærk krop – når den er klar. Kan du holde det ud{COMMA} tror du?

Og – ja{COMMA} det er en god idé at bruge pessar{COMMA} når du går igang med at løbe + at du bygger op tolerancen gradvist{COMMA} så du stopper inden tyngdefornemmelsen kommer{COMMA} eks. stop ved 8 min. hvis det kommer ved 10.

+ løb gerne på blødt{COMMA} ujævnt underlag for at kræve intensitet og tilpasning til belastning på andre måder

+ gå evt. over til forfodsløb/mere minimalistiske sko (eks. nike free) så du reducerer impact ved at kræve mere af din måde at lande på (ikke på hælen) ”

Drag to resize
Som hun selv skrev til mig til sidst: “Det er en kæmpe udfordring at holde tilbage men du har jo ret i livet er langt{COMMA} og at et år måske 2 kun er den korte bane.”

]