Har træning ingen effekt på delte mavemuskler?

Her er mit modsvar til hendes udtalelser.

Det er dette der skal tages højde for{COMMA} og samtidigt udnyttes optimalt gennem den rigtige træning{COMMA} og gøre at vævet bliver stærkere{COMMA} heler hurtigere og bedre{COMMA} end uden den optimale{COMMA} opbyggende belastning. Samtidig kan træning ikke gøre det alene{COMMA} da hverdagens belastninger udgør mere stimuli{COMMA} i sidste ende.

Om man vælger en træningsmetode der fejler i{COMMA} at opbygge tension i Linea Alba{COMMA} stimulere fibroblasten og aktivere de tværgående kollagene stressfibre fra Transversus abdominis/dyb tværgående mavemuskel{COMMA} fejler man også i at stimulere til en stærkere og mere velfungerende fasciel struktur i mavens midtlinje på sigt. Om man derimod opbygger og udvikler ens brug af aktive strategier der udnytter de mekaniske stimuli via tension i fascien – har vi en metode der kan stimulere til den konstante udskiftning af kollagent væv og opbygning af fasciel arkitektur og funktion i mavens midtlinje. Det er en langsom proces ved vi{COMMA} så foruden at man de første 2-3 måneder vil opleve en øget styrke og funktion i form af bedre motorisk kontrol{COMMA} kan man forvente at hele processen i alt som minimum vil tage 2 år. Det betyder{COMMA} at man ikke skal måle ændringer på fasciens funktion før man har udskiftet alt det{COMMA} man over lang tid kan formå{COMMA} at udskifte. Og at man er nødt til at tage strategierne med sig i denne periode{COMMA} som minimum. Og det skal selvfølgelig også tages med i et studie og evalueringen af resultaterne.

Men vi ved at det handler om meget mere og andet{COMMA} end muskeltræning og muskelaktivering i curl-ups. Det er dette hele det online forløb hos SOLHEIM handler om. Hvilket også bringer mig til – at enten du er kvinde eller mand{COMMA} har født for nyligt eller for 15 år siden{COMMA} kan en Rectus diastase/delte mavemuskler udvikles{COMMA} og gerne som resultat af træning med dårlig{COMMA} eller decideret forkert teknik{COMMA} bevægemønstre og muskel-aktiveringsmønstre.

Når nu vi ved{COMMA} at den dybe tværgående mavemuskel{COMMA} og musklernes interne samspil i gode bevægelser er fundamentale for en opbygning af stærk{COMMA} stabil arkitektur i mavens midtlinje Linea Alba{COMMA} der kan tåle belastning og responderer hensigtsmæssigt på belastning så er en anden fundamentalt vigtig viden{COMMA} at bækkenbunden er den vigtigste fascilitator for en optimal kraft i den dybe tværgående mavemuskel/transversus abdominis. Dette samspil er ofte fraværende hos kvinder der lever med urinlækage{COMMA} og ofte ses det i den kliniske praksis at dette hænger sammen med bækkenets støtteapparat i øvrigt. Vi kan altså ikke fixe delte mavemuskler/Rectus Diastase uden at få bækkenbunden integreret med resten af kroppen{COMMA} og med på vognen så at sige.

Jeg vil på det stærkeste tale imod Bø´s hentydning til{COMMA} at Rectus Diastase er et kosmetisk problem. Der findes masser af statistik på at problemet er langt mere alvorligt og omfattende end det:

• Statistik på gynækologiske undersøgelser viser at 52 % har RD{COMMA} og at 66 % af tilfældene med en RD også havde mindst én dysfunktion relateret til bækkenets støtteapparat{COMMA} bl.a. urininkontinens.
• Kvinder med Rectus Diastase har oftere smerter i mave- og bækkenområdet{COMMA} og sexuel funktion kan være påvirket.
• Faktisk er det set{COMMA} at hele 74 % af kvinder med en eller flere dysfunktioner i lænd og/eller bækken{COMMA} også har en Rectus Diastase.
• Det anslås i nyere studier at så mange som 40 % af kvinder der har født{COMMA} har en Rectus Diastase 6 måneder efter fødsel{COMMA} og at hvis denne ikke er spontant helet 8 uger efter fødsel{COMMA} at den stadigvæk vil være der efter et år når der ikke igangsættes særlige tiltag.

Bø har ret i{COMMA} at der er et stort pres på kvinder om at komme i form efter fødsel{COMMA} og jeg skal være den første til at støtte os kvinder i{COMMA} at der må findes en mere farbar vej.